Refusionspolitik
1) Reklamationsret
- Kunden er forpligtet til straks og senest dagen efter modtagelsen af en leverance at foretage kontrol af varen/ydelsen, samt at undersøge denne for eventuelle mangler. Ved transportskadet leverance skal denne afvises eller modtages med forbehold ved at anmærke det på terminalen/fragtbrevet, transportskade er udvendige synlige skader på emballagen.
- Nortec kan alene gøres ansvarlig for at udbedre oprindelige fejl og mangler i overensstemmelse med købelovens bestemmelser herom. Konstaterer kunden fejl- og mangler, skal kunden straks skriftligt reklamere til Nortec med specifikation af den mangel, der gøres gældende. Reklameres der ikke rettidigt, er retten til at gøre mangler gældende bortfaldet.
- Reklamationsperioden er under alle omstændigheder begrænset til 12 måneder fra leveringen. Efter reklamationsperiodens udløb kan kunden således ikke påberåbe sig manglen. For tredjepartsprodukter gælder den reklamationsfrist som fremgår af de for underleverandøren gældende reklamationsbestemmelser. Ombytning eller reparation medfører ikke, at der løber en ny 12 måneder reklamationsperiode.
- Nortecs ansvar for fejl og mangler. Nortec vil altid foretage en vurdering om afhjælpning af en mangel, henholdsvis ved genlevering inden for rimelig tid, eller afsendelse af nye varer.
- Nortec er uden ansvar for fejl og mangler som bl.a. skyldes ændringer foretaget af kunden, reparation udført af andre end Nortec eller Nortec's servicepartnere.
- Der ydes ikke yderligere garanti fra Nortec's side, medmindre dette er udtrykkeligt og skriftligt aftalt. Garanti og serviceforpligtelser, udover hvad der måtte være udtrykkeligt og skriftligt aftalt med Nortec påhviler således ikke Nortec, men den pågældende producent og dennes eventuelle serviceudbyder
Procedure ved reklamation
1) Kontakt kundeservice og meld reklamationen - oplys ordrenummer, produkt og fejl.
Tlf.: (+45) 70 25 62 56
Mail: kundeservice@nortec.dk
- Såfremt varen er behæftet med fejl eller mangler, og du har reklameret rettidigt, udbedrer vi sådanne fejl eller mangler inden for rimelig tid. Hvis det viser sig ikke at være muligt eller vi ikke skønner det hensigtsmæssigt at reparere varen, påtager vi os i stedet at levere en ny fejlfri vare efter returnering af den mangelfulde vare. Vi refunderer dig desuden eventuelle dokumenterede udgifter forbundet med returneringen. Hvis hverken reparation eller genlevering er mulig, refunderer vi i stedet købesummen, inklusive udgifter til returnering.
- Ved genlevering eller refundering: Kundeservice vil sende dig en betalt pakkelabel med påført returadresse, som du skal putte på pakken med det defekte produkt og sende retur. Der kan forekomme tilfælde, hvor Nortec vil afhente varen
- Når varen er modtaget retur og undersøgt, sender vi dig et nyt produkt ved genlevering. Ved refundering tilbagebetales beløbet til din konto inden for 7 dage.
2) Fortrydelsesret
Nedenstående fortrydelsesret er gældende for produkter, som ikke er flydende eller betegnet som farligt gods. Denne type varer tages ikke retur. (Dvs. vaskemidler og anden kemi i forbindelse med professionelle vaskerier tages ikke retur).
- Virksomheder har 7 dages fortrydelsesret efter den dag, hvor den eller en af virksomheden angiven tredjemand (dog ikke transportøren) får varerne i fysisk besiddelse.
OBS: Udgifter ved speciel levering og påfyldning vil IKKE blive refunderet, da disse er et resultat af manuelt arbejde.
Returneringsomkostninger
- Køber står for fragtomkostninger ved returnering af et fortrudt køb. Hvis kunden nægter modtagelse, forsømmer at afhente sin pakke på udleveringstedet eller har angivet forkert leveringsadresse, vil kunden blive pålagt at betale for returneringsomkostningerne tillagt et ekstra afhentningsgebyr på 450 kr.
- Varens stand, emballage og indpakning ved returnering- Varens stand: Varen må være prøvet, men ikke taget i brug i en grad, så den ikke kan sælges igen. Hvis varen ikke kan sælges igen til samme pris, skal køber betale for værdiforringelsen i form af nedsat refundering af købsbeløbet. Ved køb produkter leveret i forseglede beholdere og emballage, kan der ikke ske refundering, hvis forseglingen er brudt. Se afsnittet Værdiforringelse.
- Original emballage og tilbehør: Varen skal pakkes forsvarligt i al original og ubeskadiget emballage og sendes retur med alt i medfulgt tilbehør og dokumenter - Ved manglende eller beskadiget emballage, tilbehør og papirer skal køber betale for værdiforringelsen i form af nedsat refundering af købsbeløbet. Se afsnittet Værdiforringelse.
- Indpakning: Når varen er forsvarligt pakket i original emballage, skal den yderligere indpakkes forsvarligt, så selve emballagen eller produktet selv ikke bliver beskadiget under forsendelsen. Vi anbefaler at pakke varen i en papkasse svarende til produktets størrelse, flydende produkter skal ofte pakkes, som en palleforsendelse. Hvis varen ikke er forsvarligt indpakket så varen selv eller dens emballage har taget skade, skal køber betale for værdiforringelsen i form af nedsat refundering af købsbeløbet. Se afsnittet Værdiforringelse.
- Værdiforringelse- Fastsættelsen af værdiforringelsen afgøres ud fra en samlet helhedsvurdering af Nortec produktansvarlige, som har det største kendskab til varernes værdi og salgspotentiale. Der er altså tale om en individuel vurdering ved hver returnering baseret på varens stand og eventuelle mangler
Fortrydelse af dele af et køb
- Hos Nortec kan du returnere dele af et køb. Det betyder, at hvis du eksempelvis har købt to vægte, så er det muligt at returnere et enkelt af dem. Du kan dog ikke få eventuelle leveringsomkostninger refunderet ved denne type returnering.
Returneringsproces
1) Kontakt kundeservice og meld din returnering (oplys ordrenummer, produkt og årsag)
- Kundeservice telefon: (+45) 70 256 256
- Kundeservice mail: kundeservice@nortec.dk
2) Varen lægges i original emballage og pakkes forsvarligt med en kopi af fakturaen.
OBS: Se ovenstående afsnit ”Stand, emballage og indpakning ved returnering”. Ved manglende emballage eller tilbehør, brugsmærker på produktet eller forkert forsendelsesindpakning skal køber betale for værdiforringelsen i form af nedsat refundering af købsbeløbet.
3) Send pakken retur til nedenstående adresse. Kunden bærer selv risikoen for varen indtil modtagelse hos Nortec
Nortec A/S
Ellehammersvej 7
7100 Vejle
Denmark
4) Nortec modtager varen til undersøgelse. Herefter returneres totalbeløbet efter 7 dage til den konto, som ordren er betalt med. Ved eventuel værdiforringelse, vil værdien af denne blive fratrukket det returnerede beløb, og du vil få besked på mail herom.
Har du spørgsmål til din returnering, så kontakt vores kundeservice:
Mail: kundeservice@nortec.dk
Telefon: + (+45) 70 256 256